Dag 3 d. 2/7 2014. Vi skriver

Holdbillede foran biblioteket 2014 

I dag har vi startet på at skrive vores krimier. Nogen er allerede færdige med deres historier, men de kommer til at arbejde mere med at redigere og finpudse. Sidst på dagen skal vi øve os i at læse op af vores begyndelser, og give hinanden kritik og feedback.

Et par af drengene er begyndt at lave nogle YouTube film, og der kommer et link til dem her en af dagene.

Der er forskel på, hvordan man kan starte en historie. Der er in medias res (i midten af tingene) hvor man starter midt i en handling, og beskrivelse, hvor man beskriver scenen, og hvordan der ser ud. Her har de fleste valgt at bruge in medias res, fordi det passer godt til en kort krimi.

Her er 3 uddrag af dagens arbejde:

 Begyndelse på Isabels historie:

Det var en hel normal skoledag. Eller det troede jeg, indtil jeg så et brev på mit bord. Jeg åbnede brevet og blev vildt forbavset. Hvem ville skrive sådan noget til mig?

,,Alex! Du Bliver nødt til at hjælpe mig! Ingen tror på mig..! Men jeg ved hvad jeg så! De dræbte ham..! Og jeg bliver den næste, fordi jeg så det!! Peter er ikke forsvundet på mystisk vis! Nej! Han er blevet myrdet! Jeg vil gøre ALT for at få din hjælp..!"

Der stod ikke hvem det var fra. Det var svært at regne ud hvem det var, som havde skrevet  brevet. Jeg kender jo ikke rigtig nogen fra min klasse. Jeg er rimelig ny, og er næsten lige flyttet til Bornholm. Det er bare typisk at min mor gifter sig igen. Det er hendes fjerde mand! Og vi har flyttet syv gange..! Jeg er træt af at flytte skole, og miste mine venner. Bornholm ligger så langt væk fra alle de steder mine venner bor. Og dem i min nye klasse virker ikke særlig søde. Måske er nogen af de generte søde, men jeg ved det ikke. Pointen er, at jeg har ingen ide om hvem det er, som har skrevet brevet. Eller måske var det nok bare de "seje" som ville lave fis med mig. Kobra banden, det er det som de kalder sig. Emil er deres leder. En stor dum og ond dreng, som tror at han kan bestemme det som han vil.

Begyndelsen på Ludvigs historie:

Jeg trykkede min krop op mod muren, den halv røde farve smittede af på min T-shirt og jeg svedte søer. Jeg tror aldrig i mit liv at jeg havde løbet så stærkt. Jeg vidste ikke hvem han var eller hvordan han gjorde det men. Hvis han opdagede mig nu ville jeg blive lige som alle de andre som han havde kontrol over. Og så kunne jeg jo ikke redde dem...

 

 

Begyndelsen på Aninas historie:

”Kom nu ned derfra, før det går galt, og du falder ned i åen, og slår dig!” Råbte Anna. ”Tag det nu roligt, der sker ikke noget,” svarede Mads meget roligt og selvsikkert. For at drille Anna, kravlede Mads længere ud på grenen, som efterhånden, bøjede mere og mere nedad.

”Hey Anna, hjælp, jeg ryger længere ned! Hjælp!” Råbte Mads.

”Jeg sagde det jo din klovn,” sagde Anna og løb hvad hun kunne få at nå den hånd han strakte ud til hende. Men han faldt længere og længere ned, og til sidst, som han følte den blev hængende, hørte han en knæk lyd, og han faldt ned i åen. Han slog sig bevidstløst, da hans hoved ramte en sten, og vandet var så koldt, at han ikke kunne holde varmen. Langsomt, flød han hen af åen, langs med strømmen. Anna gav sig til at græde, hun var ude af sig selv, og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Mens hun grædte sig selv til vanvid, hørte hun en pusle lyd, og så skyggen af en kappe og en grensaks forsvinde mellem træerne.

 

Opdateret af Nastacha, Caroline og Lærke.